Restauranten er til salg: Det er rettidig omhu
Foto: Berit Hvassum

13. OKT 2019 • 21:03 • AF ANNETTE TIMMERMANN

Restauranten er til salg: Det er rettidig omhu

Den legendariske Restaurant Rø, hvor man gennem årtier har kunne sætte sig til bords og nyde traditionelle danske retter som flæskesteg og and, er blevet sat til salg.

Det kunne Bornholms Tidende fortælle i denne uge.

Det er rettidig omhu, der gør, at Elly Mortensen, der er 74, sætter sin restaurant til salg nu:

– Jeg har haft stedet i 22 år, og indtil videre fortsætter restauranten og selskabslokalerne uændret.

– Helbredet fejler intet, så jeg arbejder videre, som jeg altid har gjort, siger hun.

Restauranten har ordrebogen fuld af planlagte arrangementer frem til 2021.

– Foreløbig fortsætter alt som normalt, og folk vil ikke opleve nogen tegn på, at jeg stopper, forsikrer Elly Mortensen.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet