Bornholmerkiksen fejrer 100 år

Bornholmerkiksen fejrer 100 år
INTERVIEW | 8. MAJ 2024 • 13:04
Af:
Søren Sorgenfri
INTERVIEW
8. MAJ 2024 • 13:04

En af Bornholms mest berømte bagerier inviterer til gadefest. Det sker i Aakirkeby, hvor bagerivirksomheden Johannes Dam fejrer en lille sag med et stort ry nemlig Bornholmerkiksen, der blev bagt for første gang for 100 år siden. Officielt hedder fødselaren Den Bornholmske Rugkiks, men har over tid fået navn som Bornholmerkiksen.

MOB 1

Det fejres 26. april med en stor gadefest. Her vil Bager Johannes Dam byde på musik, øl, pølser, kiks og varme hveder i festligt lag.

”Der vil være gode tilbud og højt humør hele dagen,” siger Jacob Dam indehaver af Bager Johannes Dam & Søn.

Samarbejdspartnere, borgere i Aakirkeby og alle andre nysgerrige med appetit på en delikatesse er velkomne til gadefesten.

MOB 2
DESK 2

Bornholmerkiksens historie har rødder udenfor Bornholms grænser, fortæller han.

”Opskriften stammer fra 1924, hvor min oldefar Johannes havde en tysk bagersvend ansat. Denne bagersvend var flygtet fra hjemlandet efter 1. verdenskrig og havde en god opskrift med på kiks, og opskriften er den samme i dag.”

Kiksene så ikke mindst dagens lys for at få det optimale ud af de brændefyrede bageovne. De store ovne var først på dagen meget varme, men blev koldere i løbet af natten og de tidlige morgentimer.

”Dengang bagte man rugbrød sidst på dagen, fordi de skulle bages ved en ikke alt for høj temperatur. Rugbrødene skulle have lang tid, og det samme skulle de nye rugkiks, men ved endnu lavere temperatur. Derfor blev først rugbrødene bagt på eftervarmen og derefter rugkiksene,” siger Jacob Dam.

MOB 3
DESK 3

Dermed blev der plads til endnu en bagning på ovnenes sidste varme. Bornholmerkiksenes emballage har en velkendt blå farve, og det farvevalg har sin egen historie.

”Den er valgt af min farfar Jørgen. Han var farveblind og kunne kun se en farve helt klart nemlig blå. Det opdagede familien, når der skulle spilles ludo. Derefter spillede Jørgen kun med de blå brikker.”

Det begyndte med en tysk bagersvends gode opskrift, og nu skal en 100 år gammel og populær rugkiks fejres med højt humør.

Bornholmerkiksen fejres 26. april fra kl. 10:00 til 16:00 i Aakirkeby i Eskildsgade og Østergade.

MOB 4
DESK 4